
02. oktober 2020
Kamp mod Alhedens IF, fredag d. 2/10 kl. 18:30. kampen spilles på Bane 2 (Kunststofbanen)
Efter et nederlag til FC Silkeborg sidste uge, som alle forhåbentligt hurtigt har glemt, er det nu tid til at rejse sig igen. Den dårlige periode holdet har været inde i, skal for alvor brydes og intet mindre end 3 point er acceptabelt.
Alvoren er til at få øje på, hvis man tager et kig i tabellen. Med kun 4 point til nedrykningsplayoff og 5 point til nedrykning, har kampens vigtighed indfundet sig i spillertruppen.
Alhedens er et hold som tidligere har forvoldt problemer og derfor skal spillerne være klar fra start og mande sig op som et samlet hold.
Udtalelse fra Claus
Efter sidste uges meget skuffende resultat, er tiden kommet til en ny kamp mod puljens bundhold. Vi ved at Alhedens vil komme med alt hvad de har og bringe deres fysik med ind til kampen, hvorfor vi skal være klar fra første fløjt og forsøge at få kampen over på vores præmisser. Sidste kamp mod dem endte 4-4, hvor vi var en mand i undertal den sidste halve time, og vi fik vendt kampen fra 2-4 til 4-4. Vi håber at se mange tilskuere til kampen og som vil hjælpe holdet frem mod 3 point.
Følgende 3 punkter vil være i fokus:
Presspillet
Sikker og hurtig boldomgang
Fightervilje
Trup til kampen
Kasper Erichsen
Simon Thorsø Kristensen
John Nielsen
Marc Vetche
Jacob Døssing
Marcus Møller
Søren Lind
Morten Krogh
Nikolaj Bønding
Luca Borring
Mikkel Kjær
Jasper Ugwoke
Emil Branth Christensen