Træningsopstart og kampe for Danmarksserien

Træningsopstart og kampe for Danmarksserien

28. juli 2021

Sommeren er over os, og det betyder vi igen er i gang med klargøringen til endnu en sæson i Danmarksserien.

Som altid, så er sommeren en spændende tid. En tid hvor vi kan skabe og lave den trup som i næste sæson skal tørne ud og give nogle gode oplevelser på XL-BYG Kjellerup Arena. Som altid er det også tiden hvor vi siger farvel til enkelte spillere.

Her er det glædeligt at vi endnu engang ser en spiller tage skridtet til højere niveau.

Christoffer Maul Petersen har netop underskrevet en aftale med Skive. Det er noget vi glæder os over. Dels fordi det er en rigtig god mulighed for “Mini”, men også fordi vi endnu en gang har bidraget til at en spiller får chancen på højere niveau, igennem en klar defineret rolle og spilletid.

Træningskampene er også kommet i gang, hvor førsteholdet holdet tog til Thisted og desværre måtte tage hjem med et nederlag på 4-0.

Selve kampen var selvfølgelig på Thisted’s præmisser. Vi møder et hold som er helt skarpt og klar til deres sæsonstart lige om lidt. Dette var vores første kamp, og en kamp hvor vi prøvede nye spillere af. Vi taber første halvleg med 0-4, hvor imod anden halvleg formår vi at spille 0-0. Der er fine takter at tage med, især med tanke på styrken hos modstanderen.

Glædeligt var det at vi i anden halvleg formår at spille med flere “egen avl” og stadig spiller til 0.

Ny træningskamp onsdag 28/7

I dag onsdag venter der en ny træningskamp. Denne gang hedder modstanderen Ringkøbing IF.

Samme række - spændende og møde et hold som vi gerne vil måle os med i den nye sæson.  Kampen på hjemmebane bliver med en række nye ansigter, som skal vise sig frem for trænerteamet.

I det centrale forsvar kommer Kristian Bach Nielsen fra HB som en kæmpe forstærkning til vores centrale forsvar. Ligeledes er der kommet ilgang af 2 nye keepere, således vores trup består af 3 målmænd

17 årige Mikkel Kyllingsbæk og 18 årige Magnus Ravnborg Andersen. Begge har i en tidlig alder stået på serie 1 niveau. Fra klubbens egne rækker kommer Rasmus Birch og Magnus Aarup som begge har spillet i klubben i mange år og senest på klubbens U19 hold.

Til kampen skal et par spændende prøvespillere i Jonathan Lind og Oscar Emil Pedersen ses an. Lind har slået sine folder i SIF ungdom og Oscar Emil var fast mand på VFF’s U19 hold.

Det bliver en spændende kamp med mange nye unge ansigter som bliver spændende at prøve af på dette niveau. Holdet er stadig præget af en del stamspillere er ude med skader eller forsat på ferie og derfor ikke tilgængelige endnu.

På grund af arbejde på den normale kampbane, så vil aftenens kamp spilles på nede på banen ved Træengen kl.19.00 – Der er gratis entre.