Topopgør og lokalbrag.

Topopgør og lokalbrag mod Silkeborg KFUM

15. oktober 2020

Det er næsten et år siden vi sidst mødte Silkeborg KFUM, og selvom det blev til en storsejr til KIF – så venter der en fantastisk svær opgave lørdag når naboerne fra syd kommer på besøg.

Silkeborg KFUM har været rigtig stabile denne sæson. Været god i defensiven og vundet 5 ud af 7 kampe og spillet to uafgjorte. De mangler stadig at gå fra banen uden point, præcis som Lyseng gjorde det inden KIF satte en stopper for deres flotte stime.

Lørdag skal Kjellerup også tilbage på sporet med en sejr. Efter sidste weekends kamp ude mod VRI hvor KIF fortjent taber 3-1, skal der point på kontoen.

”ALLE spillere skal være 120% klar. Formår hver enkel spiller at levere deres bedste, så vinder vi kampen. Vi har et rigtig højt topniveau og kan slå alle. Men er vi ikke klar, og spiller vi ikke op til vores bedste, så bliver det en kamp hvor vi får det svært. Så jeg forventer at hver enkelt spiller vil steppe op og vise deres allerbedste i en kamp, som med helt sikker vil blive velspillet med to rigtig gode hold på banen” lyder det fra Kjellerup træner KP.

Også anfører Christoffer Maul Petersen ser frem til lørdags kamp.

”Lige siden vi så kampprogrammet har vi set frem til denne kamp. KFUM er et rigtig godt hold, men efter sidste weekend dårligs kamp, hvor vi leverede en rigtig dårlig indsats, så har vi samlet hinanden op og glæder os rigtig meget til kampen. Stemningen er god, vi er en rigtig god gruppe og spiller vi op til vores bedste, så vinder vi den kamp” lyder det fra anføreren for KIF.

HUSK DETTE:

  • alle tilskuere skal sidde ned under kampen. Her henstiller vi til at folk efterlever dette.
  • der holdes 1 meter afstand mellem folk.
  • man spritter hænder inden man træder ind på anlægget.
  • at personale og gæster bærer mundbind når de befinder sig inde i kiosken i klubhuset. Personale og gæster som befinder sig ved kiosken på banen, skal ikke bære mundbind, da reglerne om mundbind ikke er gældende her.

Til kampen er følgende udtaget:

Rasmus Jepsen-Jacob

Krzysztof Baran

Alex Hersbøll

Simon Søndergård Rasmussen

Sebastian Nedergaard

Rasmus Nørskov Larsen

Kenneth Nielsen

Jasper Ugwoke

Lasse Dahl

Rasmus Cramer

Patryk Pietras

Emil Branth Christensen

Malthe Dahl Overgaard

Martin Ebbensgaard

Nikolaj Bønding

Mads Kjellerup Andersen

Mathias Færge

Christoffer Maul Petersen