Sportschefen ser frem til dagens pokalkamp

Sportschefen ser frem til dagens pokalkamp

06. oktober 2020

Fin præstation - skuffende resultat. Det var de primære ord der blev sat på efter lørdagens hjemmekamp mod Aarhus Fremad. Vi er generelt godt tilfredse med præstationen over hele linjen og i ca. 75 min er vi spilstyrende. Vi er ligeledes super godt tilfredse med at skabe 5-6 store chancer og kun give 2-3 chancer væk. På denne bagrund tillader vi os at være skuffet over kun at få 2-2. Vi får, lige som i sidste uge, vist stor moral og ikke lader os stresse af at modstanderen kommer foran.

Men i dag skal det handle om 2. runde i Sydbank Pokalturneringen hvor Brabrand IF fra 2. division, for vores vedkommende blev trukket op af hatte. 

Vi har, siden lodtrækningen, glædet os meget til at møde endnu et hold fra 2. division, hvor vi får mulighed for, at måle hvor langt vi er i vores udvikling af vores nuværende hold og spillestil.

Brabrand IF kommer med en frisk i bagagen fra weekeden hvor de hjemme vandt 1-0 over Dalum IF. Brabrand har fået en lidt blandet start i 2. division med 3 nederlag, 1 uafgjort og 2 sejre i de første 6 kampe. I først runde af Sydbank Pokalturneringen blev det til en 4-0 sejr over Brønderslev IF.

I dagens kamp mod et stærkt Brabrand IF hold, skal vi være klar til at præstere fra første fløjt. Vi vil meget gerne vise os fra vores bedste side på en forhåbenligt dejlig efterårsdag på XL-Kjellerup Arena.

Velkommen dagens gæster fra Brabrand, dommertrioen, sponsorere, tilskuere samt de frivililge medhjælpere, som er en vigtig del i afvikling af hjemmekampe.

God fornøjelse – Pas godt på hinanden – Hold afstand og husk at benytte de medbragte stole.

 

Ole Pagh Madsen
Sportschef

Til dagens kamp er følgende udtaget:

Rasmus Jepsen-jacob
Kasper Erichsen
Alex Hersbøll
Simon Søndergård Rasmussen
Sebastian Nedergaard
Rasmus Nørskov Larsen
Kenneth Nielsen
Jasper Ugwoke
Lasse Dahl
Patryk Pietras
Rasmus Cramer
Malthe Dahl Overgaard
Emil Branth Christensen
Martin Ebbensgaard
Mads Kjellerup Andersen
Christoffer Maul Petersen
Mathias Færge