Sikker sejr til KIF i Sydbank Pokalen

Sikker sejr til KIF i Sydbank Pokalen

15. juni 2021

Sydbank Pokalen er sparket i gang og i dag KIF en tur i Klitmøller hvor Klitmøller IF fra serie 2 ventede i den første kamp. Til kampen havde KIF valgt at spare nogle spillere, men det var stadig et slagkraftigt og motiveret hold der havde taget turen ud til vestkysten.

Kampens resultat blev der aldrig tvivl om, dertil var KIF ganske enkelt for stærke. Allerede inden pausen havde KIF scoret 5 gange, og kunne gå til pause foran 0-5. Efter pausen fortsatte KIF dominansen, og her kunne KIF gange sparke bolden i nettet til slutresultatet 0-8. Både Christopher Denius, dagens anfører Mathias Færge og Christian Mathiasen blev dobbeltmålscorer. Derudover scorede Jasper Ugwoke og Sebastian Mourie hver 1 mål. Kampens resultat lover godt de kommende kampe i Danmarksserien.

Her skal KIF allerede på lørdag spille hjemme på XL Byg Kjellerup Arena hvor de tager i mod Horsens Fs. Her kan en sejr definitivt sikre KIF endnu en sæson i Danmarksserien. Kampen spilles hjemme på XL Byg Kjellerup Arena kl.15.30. Kampen er åben for tilskuere. Husk blot stol sådan du kan sidde ned under kampen. Husk at komme og bakke holdet op i jagten på en sejr.