Serie 2 vandt svær udekamp i Bording.

Serie 2 vandt svær udekamp i Bording.

31. august 2020
Bording - KIF | 1-4 En kamp som på papiret var lidt top mod bund, da Bording efter de første 4 kampe havde maksimum point og KIF har fået en lidt blandet start, men dog med mange gode ting at tage med. Især vores energi og den gode tone har spillerne lagt i.
KIF får en god start, da DP header bolden i mål efter to minutter på hjørnespark. Bording kommer ikke frem til de store chancer ikke mindst takket være et godt spillende KIF forsvar, men efter 25 minutter får de alligevel udlignet. KIF bliver derefter ved med at komme til chancer og i 1 halvlegs sidste minutter, tager Simon Thorsø et godt løb frem i banen og kommer alene ind til målmanden, Simon Thorsø tager et træk ud af i feltet og bliver nedlagt af Bordings målmand. Korrekt dømt straffe som Jacob Døssing sikkert sparker ind.
I 2 halvleg bliver KIF spillerne ved med at producere chancer og samtidig holde Bording fra store chancer og efter en god omstilling kommer Marcus Møller på tavlen. Mikkel Busk scorer til 4-1 efter et flot opspil fra Emil. Kampen kunne med lidt mere skarphed have endt med en endnu større sejr til KIF.
Holdets næste kamp er lørdag den 5 mod Lemming.