Sejr i sidste test.

Sejr i sidste test.

02. april 2021

Torsdag spillede KIF sidste testkamp inden turneringen sparkes i gang mandag 2. Påskedag hjemme mod IF. Lyseng. Modstanderen i sidste test var Varde, et hold som også befinder sig i Danmarksserien, og et hold med rigtig god kvalitet.

 

Først halvleg blev en lidt rodet affære hvor der blev givet store chancer væk i begge ender af banen. Bedst til at udnytte det var Kjellerup som kom foran 1-0 på mål af Mathias Færge. Begge hold havde deres perioder i 1. halvleg hvor de styrede kampen, uden dog at få overtaget.

 

Efter pausen foretog begge en del ændringer. Kampen satte sig lidt mere, og Kjellerup blev det dominerende hold og fik overtager i kampen. Det blev udnyttet til at score to flotte mål af Christian Mathiasen og Nikolaj Bønding. Varde kom også på tavlen, så slutresultatet blev en 3-1 sejr til KIF.

 

Efter kampen var det en tilfreds cheftræner for Kjellerup.

”jeg synes jeg fik de svar jeg havde brug for op til første turneringskamp. Det var en god sidste test, hvor vi fik svar på de spørgsmål vi havde. Spillerne er i en god fysisk form og kampformen begynder også at være der. Så alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds og vi er helt klar til kampen mandag hjemme mod IF. Lyseng” fortæller cheftræner Krzysztof Popczynski.

 

 

På grund af de nuværende restriktioner er kampen mandag ikke åben for tilskuere. Vi vil forsøge at opdatere løbende under kampen og vil helt sikkert komme med reaktioner efter kampen.