Sammen for KIF

Sammen for KIF

26. april 2020

Lige nu står hele verden i en krisesituation som aldrig er set før. Vores lille by, vores lille klub bliver som alle andre berørt af dette på den ene eller anden måde.

For vores klub betyder det at alt ligger stille. De spillere og træner som får løn i klubben er alle sendt hjem. Ingen hold i ungdom eller senior afdelingen træner, og vi mangler alle den kontakt og fællesskabsfølelse som vi får sammen med venner, familie, kollegaer og holdkammerater når vi færdes på Bjerget.

Økonomisk for Kjellerup IF er denne krise meget alvorlig. Vi mister indtægter hver eneste uge. Indtægter som er helt nødvendige for vores lille klub. Bestyrelsen afholder møder på ugentligt plan for at styre klubben igennem denne svære periode.

Men en ting er vi sikker på, og det er at vi med fælles hjælp kommer om på den anden side, og så skal der igen være glæde, latter, mål, sammenhold, venskaber og masser af fodbold og fællesskab på Bjerget.

For at styrke VORES klub, så er det vores håb at du vil være med til at gøre en KÆMPE forskel. Helt konkret har vi lavet fire forskellige støttepakker, som hver især indeholde en række ting som du kan få glæde af. Til gengæld får klubben en økonomisk håndsrækning som kan hjælpe os igennem denne vanskelige tid.

Vi håber du vil hjælpe med at gøre en forskel ved at købe en af vores støttepakker.

Tak for støtten.

OBS: tidligere har man deltaget i en konkurrence i forbindelse med disse støttepakker. Denne er trukket tilbage og ikke længere en del af støttepakkerne.

Bestil din støttepakke - klik HER