Så er det tid igen!

Så er det tid igen!

20. august 2021

Kjellerups førstehold tager denne gang imod nedrykkerne fra 2.divsion – Holstebro.

Holstebro har ikke det samme hold som i 2.division, men har stadig hentet rigtig stærkt ind her i sommers og har på papiret en rigtig stærk DS trup.

De kommer fra en sejr mod Vejgaard, men tabte deres første kamp mod Ringkøbing. Derfor er det svært og vurdere styrkeforholdet så tidligt på sæsonen.

Som hold har vi selv fuldt fokus på os og vores udvikling. Set over to kampe, så har præstationen været til point. Imod Odder sætter vi faktisk en fin 1.halveg sammen, dog er 2.halvleg ikke nær den præstation som vi skal kunne forvente. Det skal være bedre. Programmet er hårdt. Vi møder 3 af oprykningsfavoritter i de 3 første kampe, men viljen og troen på os selv er intakt. Hver eneste træning giver os bedre relationer, bedre forståelse for hinanden og dermed bliver spillet også bedre og bedre.

Jeg gik rundt og snakkede med flere tilskuere sidste fredag, og der summer en dejlig stemning af spænding. Folk kommer for at se byens hold, men også for at se den udvikling vores hold er igennem kamp for kamp. Det er en fornøjelse at se og mærke støtten. Tak for det!

Slutteligt, Velkommen til sponsorer, dagens dommertrio, Holstebro Boldklub, alle vores frivillige og ikke mindst alle jer på lægterne.

 

God fornøjelse

Anders Jespersen

Sportschef