Pokalkamp - godt 1700 tilskuere - alt klappede. Takket være de frivillige.

Pokalkamp - godt 1700 tilskuere - alt klappede. Takket være de frivillige.

23. september 2021

En væsentlig del af grundlaget for at pokalkampen blev en god oplevelse for alle, var det kæmpe arbejde, som alle de frivillige lagde i dagen. Først med at gøre alt klar til kampen og tilskuerne. Så arbejdet på højtryk med at servere mad, sikre fadøl, pølser og så meget andet til alle på både stadion og i klubhus, og endelig tilsidst med at få ryddet op efter fodboldfesten. De sidste tog først hjem ved langt ud på aftenen, og så er der stadig noget der skal klares her de næste dage. 

En meget stor tak til alle de frivillige som med en utrolig indsats var med til at sikre at pokalkampen blev en god oplevelse for alle. 

Evan Thorhauge

Formand