Pigeraketten i Kjellerup IF

20. august 2020
ONSDAG DEN 26. AUGUST 2020 KL. 17.00-19.30
DBU og Kjellerup IF inviterer alle piger mellem 5 og 11 år til en spændende dag fyldt med fantasi, sjov og masser af fodboldaktiviteter!
Alle er velkomne - uanset om man har prøvet fodbold før eller er helt ny.

Det er gratis og uforpligtende at deltage og det kræver INGEN tilmelding.
Raketten er klar til afgang ud i solsystemet - ER DU??
Frivillige fra klubben og DBU's instruktør står klar til at tage imod piger mellem 5 og 11 år, der har lyst til en sjov dag, hvor de kan prøve kræfter med fodboldspillet gennem masser af fantasifulde lege og aktiviteter.
Pigerne skal blandt andet forbi Mars, Saturn og Solen, sammen med klubbens frivillige, der er med til at guide hele vejen igennem solsystemet mod den sidste og afgørende opgave: at samle nøglen til klubhuset.
Har din datter og hendes veninder lyst til en dag i stjernernes tegn, så er det bare om at møde op til Pigeraketten.
Det eneste man skal medbringe, er en ordentlig gang godt humør, masser af gå-på-mod, vandflaske og tøj til at bevæge sig i.
Vi ses til en sjov fodbolddag fyldt med spændende aktiviteter!
NB! Vær opmærksom på, at der muligvis tages billeder på Pigeraketten. Det betyder, at din datter kan optræde på billeder, der deles på Facebook mm. Du er velkommen til at dele billeder fra Pigeraketten på denne begivenhed, men husk så, at tage hensyn til personerne på billedet.