Ny Stjernesponsor i Kjellerup IF

Ny Stjernesponsor i Kjellerup IF

19. april 2020
Vi er rigtig glade for at kunne præsentere ny Stjernesponsor i Kjellerup IF. Skive virksomheden Dekolet Skilte & Print har lavet en treårige aftale, hvor de i samme periode vil levere alt inden for skilte og eksponering til klubben.
Sponsorchef Lars Bræmer er glad for aftalen. ”Vi har undersøgt markedet for at finde den bedste leverandør af skilte og eksponering til Kjellerup IF. Med Dekolet som samarbejdspartner får vi en dygtig og fleksibel leverandør, som også har de bedste priser, til gavn for klubben og sponsorerne. I første omgang skal Dekolet hjælpe med at udskifte flere bander og skilte omkring på Bjerget, sådan vi forsat bevarer det flotte stadion vi allerede har i dag.
Hos Dekolet Skilte & Print er der også tilfredshed med aftalen. ”Vi er rigtig glade for dette samarbejde. Med vores mere end 30 års erfaring som en lokal forankret virksomhed kigger vi meget gerne udover bygrænsen. Her passer Kjellerup perfekt ind med deres visioner og den udvikling som klubben ønsker sig. Vi har i forvejen samarbejde med et par lokale virksomheder i Kjellerup, og det vil vi selvfølgelig gerne udvikle” fortæller indehaver Knud Husted.

Dekolet spænder meget vidt og producerer alle former for skilte, pyloner, facadeskilte, salg af tekstiler med tryk eller broderi, alle former for print, klistermærker, roll up og bildekorationer.