Ny assistenttræner til Danmarksserien

Ny assistenttræner til Danmarksserien

22. juni 2020

Til styrkelse af trænerteamet omkring Danmarksserien, for at kunne indfri ambitionen om at spille 2. Div fra sommeren 2021, er vi glade for at kunne præsentere Robert Sørensen som Assistenttræner med virkning fra 1/7-2020.

Robert kommer fra et job som cheftræner i FC. Djursland, som KIF mødte to gange i efteråret med et nederlag og sejr til følge. Sportschef Ole Pagh Madsen er meget tilfreds med den nye tilgang på trænerfronten.

”Jeg er glad for det endelig lykkes at få Robert Sørensen tilknyttet Kjellerup IF efter et par forsøg tidligere hvor timing ikke var rigtig for begge parter. Roberts menneskelige kvaliteter passer rigtig fint med Kjellerp IF's værdier. Udover de menneskelige kvaliteter kommer Robert med stærke fodboldfaglige kompetencer, som han senest har vist som cheftræner hos FC Djursland. Derudover har Robert et godt netværk i Danmarkserien og ikke mindst 2. divison” fortæller Ole Pagh Madsen.

Den nye assistenttræner har et indgået kendskab til Kjellerup IF og personerne omkring klubben og holdet.

”Jeg er kommet i Kjellerup gennem flere år, og det har altid været det godt sted at komme. Der er mange dedikerede folk i klubben og omkring holdet, så for mig var det oplagt at vælge Kjellerup. Først og fremmest er jeg glad for igen at kunne optage mit samarbejde med Krzysztof fra vores tid i Aarhus Fremad, hvor vi fik samlet et fantastisk hold som spillede noget godt fodbold. Så jeg glæder mig rigtig til at komme i gang med arbejdet omkring holdet, og til at kunne bidrage med min erfaring og knowhow sådan vi kan indfri klubbens ambitioner om divisions fodbold igen”. Lyder det fra Robert Sørensen.