Nederlag på hjemmebane

18. april 2021

Det blev en trist lørdag på XL Byg Kjellerup Arena. Dagens modstander fra VRI lå to point under Kjellerup inden dagens kamp, så det var en særdeles vigtig kamp hvor KIF kunne skabe afstand til holdene lige under dem. Kampen var blevet endnu mere vigtig efter nederlaget ude mod Aarhus Fremad, så kravet var 3 point for at holde fast i toppen.

 

Første halvleg blev en lidt rodet affære. KIF sad egentlig godt på spillet, men det bar præg af mange fejl. Afleveringer der ikke sad i skabet og nærkampe som ikke blevet vundet. Det var tydeligt at VRI sad hårdt på duellerne og vandt de fleste nærkampe. Specielt på den sidste 1/3 del af banen havde Kjellerup det svært og de fik ikke rigtig skabt det helt store målchancer.

Efter en halv times spil får Kjellerup en dødbold som bliver lagt flot ind under mål, men den store chance brændes og det samme sker få minutter efter igen. VRI havde også der chancer så uafgjort ved pausen var ikke ufortjent for nogle af holdene.

 

Anden halvleg startede som lyn og torden. Indenfor de første 5 minutter havde KIF to rigtig store chancer, men igen mangler effektiviteten foran mål. Og som det er sket før, så straffer modstanderen vores ineffektivitet. Efter at have siddet på spillet et par minutter nede foran feltet, bringer VRI sig foran 0-1.

KIF foretager et par udskiftninger for at ændre kampbilledet. Det lykkedes og KIF kommer til at sidde på spillet og spiller sig frem til store chancer. Efter 66 minutter spiller KIF venstresiden tynd hos VRI, og med et godt overblik finder Denius Partryk Pietras på kanten af feltet, som køligt sparker bolden i kassen til 1-1. Fortjent efter spil og chancer.

 

Herefter presser KIF igen på, og kommer frem til et par store chancer, hvoraf den ene skulle have sparket sikkert i kassen. Efter 82 min. får VRI en omstilling, og ganske effektivt sparker de den i kassen til 1-2.

Herefter er det et Kjellerup hold som ikke får tingene til at hænge sammen. Efter 88 minutter slår VRI det sidste søm i kisten og bringer sig foran 1-3.

 

Alt i alt slutter det super ærgeligt på en flot dag på XL Byg Kjellerup Arena. KIF er nu placeret uden for oprykningspillet, men stadig med gode chancer for at ende i den bedste del af gruppen.

Den kommende uge venter to kamper. Først hjemme onsdag mod FC. Djursland og så lørdag ude mod Silkeborg KFUM.