”Klub-Ikon” forlænger sin aftale.

”Klub-Ikon” forlænger sin aftale.

28. juli 2021

Klubbens 3.hold har været igennem en glimrende sæson, som slutter med en play-off kamp om oprykning til Serie 2. Desværre endte denne 3-2 til Langå, men holdet var i perioder det bedste hold, og viste hvor langt hårdt arbejde og vilje kan bringe.

Forhandlingerne har været lange, men det er med stor glæde at vi kan dele nyheden om, at Mark Jakobsen forsætter som cheftræner for 3.holdet.

”Mark har til tider nogle svære betingelser. Når man er træner for et 3.hold, så skal man være ekstrem fleksibel og omstillingsparat. 1.holdet vælger først, så kommer 2.holdet og så til sidst skal Mark sætte sit hold. Mark er samtidig bleven far igen, så der har været mange samtaler omkring det videre samarbejde.
Mark har en gave i forhold til at samle spillere, de er trygge ved ham og det ses tydeligt når vores unge spillere gerne vil op, samtidig med at ældre spillere hele tiden kommer tilbage. Her tror jeg at Mark er ”limen” som binder det sammen.” Udtaler Sportschef Anders Jespersen.

” Når noget går godt, hvorfor så ændre på det?
Jeg har med stor opbakning fra familie, venner, spiller og bestyrelse valgt at tage endnu en sæson, som træner på Serie 3.
Jeg ser frem til opstart efter sommerferien, hvor vi byder velkommen til oprykkerne fra U19 og nye udefrakommende spillere.
Efter sommerferien vil træningerne foregå sammen med S.2, til tider vil vi også komme til at samarbejde med U19.
” Siger Mark Jakobsen.

Klubben tager nogle store skridt lige nu, på senior plan. Serie 6 rykkede op, Serie 3 og Serie 2 spillede begge playoff kampe. På holdkortene fra de 3 hold, så optræder der mange U19 spillere. Spillere som til næste sæson bliver fast del af disse trupper. Netop dette perspektiv, at vi indlemmer unge spillere i senior trupperne, gør at vi får nogle stærke træningsmiljøer i næste sæson.

”Vi har rigtige mange gode unge spillere, som til næste sæson tager skridtet op i senior fodbold. Den linje som vi ligger i Kjellerup IF fremadrettet, er med kæmpe fokus på at udvikle unge spillere op til senior niveauet. Det værende helt fra 1.holdet, ned til serie 5. Vi skal have tilbud til alle niveauer. Her kommer Mark til at få en kæmpe rolle ” Siger Anders Jespersen.