Kæmpe comeback sikrer KIF 3 point.

Kæmpe comeback sikrer KIF 3 point.

10. oktober 2021

Bagud 0-2 efter 20 min. – ægte hattrick og kun 2 to udskiftere.  

Kjellerup havde alle odds imod sig, men sikrede sig alligevel 3 flotte og særdeles velfortjente point.

 

Der var på forhånd lagt op til en spændende og svar kamp på XL Byg Kjellerup Arena lørdag eftermiddag hvor topholdet fra Vejgaard B var på besøg.
Dagens modstander har altid voldt store problemer for KIF og det er ikke blevet til mange sejre. Senest tabte KIF 1-0 i sæsonens første kamp, hvor det ellers godt kunne være blevet til point til KIF. Dagens kamp var rigtig vigtig på mange måder. Dels skulle nederlaget mod Ringkøbing på hjemmebane sidste lørdag vaskes af tavlen og dels skulle der tre point ind på kontoen for at holde trit med de andre tophold.

 

Kampens første 20 min blev en sandt mareridt for KIF. Spillerne kom slet ikke ud til kampen fra start, der blev lavet en masse personlige fejl og det var et KIF hold som slet ikke var til stede. Omvendt var Vejgaard her og der, og alle vegne. De var aggressive og utrolig verbale inde på banen. Så da der efter 20 min stod 0-2 på måltavlen til Vejgaard, så kunne det godt ligne en rigtig trist eftermiddag på XL Byg Kjellerup Arena.

Men stille arbejde KIF sig ind i kampen. Efter 29 min. reducerer Marcus Skovgaard Jørgensen til 1-2 efter et frispark hvor det lykkedes ham at sparke bolden i mål efter en returbold. Allerede 4 min senere lykkedes det KIF at komme på 2-2 ved Oscar Emil Pedersen, som sikkert sparkede bolden ind på et fladt indlæg.

Og som om det ikke skulle være nok, så kom KIF på 3-2 lige ind slutfløjtet til første halvleg, på mål af Jasper Ugwoke – igen på et fladt indlæg. Dermed kunne KIF gå til pause fyldt med selvtillid og et fremragende comeback.

Anden halvleg startede meget lige, og begge hold havde et par store chancer. De største chancer havde Vejgaard som godt kunne have scoret 1 måske 2 mål, men Rasmus i KIF målet hev et par vanvittige redninger frem. Efter 68 minutter kunne Jasper Ugwoke endnu engang se bolden gå i mål og KIF kunne fortjent bringe sig foran 4-2.

KIF var det bedste hold på banen og de forsætter med at være farlige og samtidig holde Vejgaard B væk fra de store chancer. To min før tid kunne Jasper Ugwoke sikkert sparke bolden i mål til 5-2, inden Vejgaard i overtiden flot sparkede bolden i mål til slutresultatet 5-3.

 

Efter kampen var det en glad cheftræner for KIF

”Jeg er så stolt af drengene i dag. De startede ikke godt ud, men de blev til voksne mænd og leverede en kæmpe præstation de sidste 70 min af kampen. Vi har et fantastisk hold og jeg synes vi igen i dag beviser at vi kan vinde over alle hold i rækken. På grund af sygdom havde vi til dagens kamp havde vi kun to udskiftere hvordan den ene var små skadet. Så at holdet kan levere denne præstation, gør mig utrolig stolt”.

 

Næste kamp for KIF er lørdag på udebane, hvor Odder som også ligger med helt fremme i toppen venter.