Jacob Willemoes stopper som U19 Træner.

Jacob Willemoes stopper som U19 Træner.

15. juni 2020

Det blev aldrig det forår, som Kjellerup IF havde håbet på. Specielt ikke for klubbens U19 drenge, som efter 2,5 måneds intens opstart synes at være en puljens seriøse udfordrer. Det blev hellere ikke den ønskede afslutning for Jacob Willemoes, som træder tilbage for at for en pause. ”Det er med vemod, at jeg tager afsked med en gruppe rigtig gode drenge, der nyder hinandens selskab, og som er villige til at lytte og lære. Tiden har altid været en udfordring for mig, men det har været en fed oplevelse at arbejde med drengene. Jeg ønsker dem alt det bedst og tror på, at de kan ”vokse” sammen og styrke spillet på banen og det sociale fællesskab i næste sæson,” Udtaler Jakob.

 

Jacob overtog et helt nyt hold i slutningen af sommeren 2019, og efter blot et par træninger stod de i deres første turningenskamp. Efteråret gik over alt forventning, hvor drengene vandt det indledende kvalifikationsspil i liga 2. I anden halvdel af efteråret sluttede holdet på en 4.plads i 6-holds puljen i liga 2.

 

En stor del af æren for, at det lykkedes at samle et U19 hold tilfalder nemlig Jacob Willemoes. ”Jakob er garant for spiller og spilforståelse. Han møder spillerne, hvor de er og præsentationen af ham som træner for U19 holdet i sommeren 2019, gjorde det muligt for os at tiltrække de sidste nødvendige spillere for at kunne samle dette fantastiske hold.” Siger Udvalgsformand Preben Götz Mikkelsen. ”Jeg vil gerne takke Jacob for hans enorme tilstedeværelse og engagement samt det bidrag, han har givet klubben og dens unge drenge.”

 

Klubben arbejder på højtryk i kullissen for at finde en arvtager for holdet og kan allerede nu afsløre, at der arbejdes med nogle yderste kompetente navne som erstatning.