”Der venter os en KÆMPE oplevelse”

”Der venter os en KÆMPE oplevelse”

21. september 2021

Der venter de unge KIF spillere en kæmpe oplevelse når FC Midtjylland onsdag gæster XL Byg Kjellerup Arena. Ikke alene bliver det en kæmpe fodboldfest med mere end 1300 tilskuere, det bliver også et møde den bedste klub i Danmark.

”FCM behøver ingen præsentation, de ligger nr 1 i Superligaen, de spiller Europa League og har den bedste fodboldskole i Danmark. De har en fantastisk trup og et enormt dygtig trænerteam og et kæmpe setup omkring holdet – så det bliver på alle måder en kamp mod overmagten” lyder det fra cheftræner Krzysztof Popczynski

Kjellerup IF er inde i en fantastisk stime med 5 kæmpe og 5 sejre. Holdet har spillet sig op i toppen af rækken og i det hele taget er det en trup der præsterer bedre end set længe samtidigt med der er en fantastisk stemning i truppen.

”Vi er rigtig glade for den udvikling vi er inde i. Vi arbejder rigtig meget med spillet men også det mentale, som virkelig bærer frugt nu. Spillerne har en fantastisk indstilling og de gør det virkelig godt i øjeblikket. Den positive stime vi er inde i, gør at kampen i morgen bliver endnu sjovere at spille. Med sådan en kamp mod det bedste hold i Danmark får vi mulighed for at måle os mod de allerbedste, en mulighed som er utrolig sjældent” lyder det fra KP.

 

Vi kommer ikke til at ligge os ned.

Når FCM møder KIF, så skal de ikke forvente et hold der parkerer bussen og lægger sig fladt ned.

”Vi kommer til at vise os frem. Vi går ind til kampen med den indstilling at vi rigtig gerne vil vise os frem fra vores bedste side og byde FCM op til dans. Vi kommer til at give den hele armen, og hvis FCM ikke kommer til at tage kampen seriøs, så kan de godt komme til at få en svær kamp. Vi er helt med på at de er kæmpe favoritter, men bolden er rund og i fodbold kan alt ske – og den chance der er, den kommer vi til at gribe ud efter” lyder det fra KP.

Og til slut en opfordring fra Kjellerups cheftræner:

”Jeg håber virkelig at hele byen kommer til at bakke op om den fodboldfest der venter drengene. De glæder sig så meget til denne kamp, og det bliver en oplevelse for hele holdet og byen. Så skynd jer at komme hjem fra arbejde, få børnene i bilen og kom på XL Byg Kjellerup Arena og støt vores dygtige drenge.

Til kampen er følgende udtaget:

Rasmus Jepsen-Jacob
Mikkel Kyllingsbæk
Kristian Bach
Sebastian Nedergaard
Marcus Jørgensen
Alex Khalil
Patryk Pietras
Hans Christian Ricken
Lasse Dahl
Emil Branth Christensen
Mathias Færge
Kenneth Nielsen
Mikkel Kjær
Christopher Denius
Oscar Emil Pedersen
Christian Mathiasen
Jonathan Lind
Jasper Ugwoke
Magnus Ravnborg Andersen