Alex Hersbøll forlænger sin aftale med Kjellerup IF.

Alex Hersbøll forlænger sin aftale med Kjellerup IF.

11. juli 2020

Selvom sommerferien står for døren og spillerne er sendt på ferie, så arbejdes der stadig i kulisserne på at gøre holdet klar til næste sæson. I den forbindelse er vi rigtig glade for at kunne fortælle at Alex Hersbøll har forlænget sin aftale med et år.

”Jeg er meget glad for at Alex på et tidligt tidspunkt har valgt at dedikere sig til Kjellerup IF for mindst endnu en sæson. Alex har igennem sine 2 år i klubben haft en fin udvikling og er både inde på banen og udenfor en meget vigtig og samlende figur i vores bestræbelser på at vende retur til 2. division” fortæller Sportschef Ole Pagh Madsen

 

Hovedpersonen selv er rigtig glad for en forlængelse af aftalen og ser frem til endnu en sæson i klubben.
”Jeg har valgt at forlænge med KIF fordi jeg føler der er en masse uforløst potentiale i truppen og klubben, og jeg mener, at med det spillermateriale vi har til rådighed, at vi skal kunne rykke op og spille divisionsfodbold. Derudover har jeg større personlige forventninger ift. min egen udvikling og ambitioner. Derfor giver det god mening at skrive et år med KIF, så jeg kan have 100 procent fokus på det, der er det altoverskyggende mål: at KIF rykker op næste år.” Siger Alex Hersbøll