U6 Drenge


Til de nye u7 spillere årgang 2011.

Kære forældre U11/12 Drenge og U10/11 Piger og U7 Drenge/Piger

 

I indbydes hermed til forældremøde for sæsonen 2017/2018 i Kjellerup IF onsdag d. 23/8 2017 kl. 17.00 – 18.00

I år er lidt anderledes, da det er Ungdomsudvalget som forestår det første forældremøde. Det er der en hel speciel årsag til – og det er jer!

Kjellerup IF har gennem det seneste år foretaget hvad man vil kunne kalde en markedsundersøgelse og der er tillige afholdt foreningsaften af to omgange, hvor forældre samt andre interessenter var indbudt. Den anden aften på baggrund af et meget lille fremmøde til det første, men det skulle ikke slå os ud. Vi ønsker at øge kommunikationen ud til jer forældre, medinddrage jer i de beslutninger som der foretages, ikke bare på de enkelte hold, men også de mere overordnede som besluttes på udvalgs- og bestyrelsesmøderne.

Dette starter med forældremødet, hvor Bestyrelsen også vil være repræsenteret, og sammen med Ungdomsudvalget gennemgå de forventninger vi kan have til hinanden, og de forpligtigelser vi har overfor hinanden i en forening som Kjellerup IF.
Ungdomsudvalget ønsker at oprette et Forældreråd, hvor der er en forældrerepræsentant fra hvert hold.


Denne forældrerepræsentants rolle vil der blive fortalt nærmere om på mødet, men tænkningen er, at personen sammen med holdleder og træneren bliver dem som skaber rammen for holdets trivsel og samspil, deltage i nogle få årlige møder for at blive orienteret og bidrage med gode ideer til udviklingen af primært ungdomsafdelingen, men også Kjellerup IF som helhed.

En anden udfordring er, at vi skal have fundet en assistent til holdets træner. Der er brug for en eller flere, som kan hjælpe til med den ugentlige træning.

Mødet er berammet til at tage én time og vi håber inderligt, at det er noget i som forældre vil tage jer tid til, da det i bund og grund handler om at skabe bedre rammer for Kjellerup IF’s spillere – jeres barn.

 

På vegne af Ungdomsudvalget

Allan Kirkegaard
Formand for ungdom


 

2017-08-07 14:07:47
Kamp for U 5-6
19 06 2017
Kamp for U 5-6
13 06 2017
Kunne du tænke dig at være med?
Bare mød op til næste træning, så finder vi ud af det...



MAILSERVICE
Husk at tilmelde dig vores mailservice, så får du besked om de seneste nyheder.
meld dig til her


Martin Offersgaard
Tel.: 30431654 - Email


Anders Krogh Balle
Tel.: 93926090 - Email