Lad det være sagt med det samme, efter 13 kampe uden sejr, var det en flok glade spillere som efter kampen mod Ringkøbing kunne løfte armene i jubel over sæsonens første sejr. Men inden det forløsende slutfløjt var der spillet en hård kamp.

Oplægget til kampen var enkelt, spillerne skulle skyde brystet frem, lad være at tænke for meget og så ellers gå ud og spille fodbold med hjertet. Og det gjorde de – hver og en.
Kampen startede i et højt tempo, og der blev fightet i alle dueller. Efter 12 min. kommer Ringkøbing frem til et par store chancer efter nogle flotte kombinationer. Men med nogle fantastiske og meget modige redninger lykkedes det Benjamin Schubert at holde kuglen ude af målet.

Efter 22 min vender Denius flot bolden på midtbanen og sender en fin bold afsted til Færge som sparker flot på mål. Uheldigt klarer overliggeren for Ringkøbing og der står forsat 0-0. Efter 28 min. sætter Patryk Pietras en flot bold i dybden til Denius som går mod baglinjen, her ligger han den fladt indover hvor Mathias Færge køligt kan bringe KIF fortjent foran 0-1.

De sidste 5 min af første halveg kommer KIF for langt tilbage, og Ringkøbing for lagt et fint pres, uden dog at blive rigtig farlige.

Kjellerup starter anden halveg som de startede første. Der blev kæmpet, og det var en fornøjelse at se holdet steppe sådan op og være der for hinanden. Efter 11 minutter vender Patryk Pietras flot spillet på midtbanen hvor Kenneth Nielsen modtager bolden ud på kanten. Med et tidligt indlæg indlæg ind i feltet finder han Denius som perfekt sparker bolden i kassen til 0-2. Det var et super løb og godt sparket ind, men indlægget fra Kenneth Nielsen var den bedste detalje ved det mål.

Resten af kampen var det forsat Kjellerup som var farlige og Ringkøbing der var på bolden. Konstant lå KIF spillerne og lurede på en kontra, og sejren kom aldrig i fare.

Kampen sluttede med en kæmpe jubelbrøl både inde og ude for banen. I omklædningsrummet ville jublen ingen ende tage, og spillerne fortjente virkelig at få lov at fejre den flotte sejr.
Kampens spiller blev fortjent forsvarsklippen Rasmus Larsen, men eller fik næsten alle spillere en stemme i dag.

Næste kamp er ude mod Dalum. Hvis gutterne igen leverer en indsats som mod Ringkøbing, så bliver det ikke sjovt at være Dalum.