Det var med lidt bange anelser, at Kjellerup Frederiks Q (KFQ) tog imod VSK Århus i dagens kamp i Kvindeserien. KFQ var hårdt ramt af skader og afbud, så spørgsmålet var om der ressourcer nok i KFQ tanken til at besejre et formstærkt Århus hold.

Starten af kampen viste tydeligt, at spillerne fra KFQ stadig var ramt af midtuge kampen mod de danske mestre fra Fortuna Hjørring, idet spillerne så trætte ud og havde svært ved at finde det rette tempo frem. VSK så anderledes tændte ud og viste bestemt, at de havde noget at byde på frem af banen. Men langsomt fik KFQ spillerne hamret det værste rust af benene, og der begyndte at komme lidt mere tempo i spillet. Men et skud på overliggeren og en friløber til Line Lassen var det tætteste, KFQ kom på et føringsmål.

I pausen måtte KFQ skifte Line Lassen og Nanna Stokvad ud med skader, så KFQ spillerne skulle nu for alvor rykke sammen i bussen og vise god holdånd.

2. halvleg var noget mere livlig, hvad angår scoringer. Først bragte VSK sig foran 1-0 i starten af halvlegen og i den efterfølgende periode var der ikke meget der tydede på, at KFQ ville komme tilbage i kampen. Men efter en dødbold dumpede bolden ned for fødderne af Maria Denius og trods et tætbefolket felt lykkedes det hende at sparke bolden i nettet og dermed få udlignet. Udligningen bragte fornyet energi i KFQ spillerne og troen på at kunne score endnu et mål, var nu ikke længere så fjern en tanke. VSK var dog stadig farlige på omstillinger og Sofie i målet skulle diske op med klasseredninger for at holde VSK fra at score. Heldigvis var det næste mål scoret af en KFQ spiller. Line Høeg tog chancen fra kanten af feltet og via keeperens hænder og målstolpen trillede bolden ind i mål til en KFQ føring på 2-1. I den efterfølgende periode var KFQ klart bedst og spillede nu med en helt anderledes vilje. Desværre for KFQ er fodbold et meget omskifteligt spil, så trods fint pasningsspil og defensiv kontrol, så fik VSK sendt en bold i dybden som deres angriber løb op og sendte i mål.

De sidste 10 minutter forsøgte KFQ at presse på for at få en sejr i land, men VSK forsvarede sig godt og dermed måtte KFQ spilerne gå fra banen med det første pointtab på hjemmebane i denne sæson.

Næste kamp er sidste kamp i denne halvsæson og med mindst uafgjort vinder KFQ Kvindeserie Vest. Modstanderen er Aalborg Freja og kampen afvikles søndag den 4. november kl. 13.30 i Aalborg.

Resultat

Kjellerup Frederiks Q – VSK, Århus 2-2 (0-0)

Facts Kjellerup Frederiks Q:

1-1 Maria Denius

2-1 Line Høgh

Holdet mod VSK:

Sofie Madsen, Maria Dürr, Alicia Morales, , Cecilie Dam Madsen, Lenea Væver, Nanna Stokvad, Frida Nørgaard, Maria Denius, Celine Højgaard, Line Lassen, Simone Nørgaard, Line Høgh, Ida Nielsen, Maiken Dalsgaard